Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Landstræner Christoffer Petersen, Thea Amalie Nielsen og Sophie Walløe ved EM i parabordtennis 2017.
Landstræner Christoffer Petersen, Thea Amalie Nielsen og Sophie Walløe ved EM i parabordtennis 2017.
 

EM-bronze til danske bordtennispiger

Opdateret d. 03-10-2017

Sophie Walløe og Thea Amalie Nielsen fik en glimrende start på deres nye makkerskab, da duoen sikrede sig en bronzemedalje for hold ved EM i parabordtennis.

 

Danmarks nye bordtennisduo tabte tirsdag EM-semifinalen til Tyrkiet med 1-2, men kan rejse hjem fra Slovenien med en overraskende bronzemedalje i deres første holdmesterskab i parabordtennis.


Mod Tyrkiet lagde Sophie Walløe og Thea Amalie Nielsen ud med at tabe doublen 2-3 i sæt, inden Sophie Walløe sikkert tog sin single 3-0. I den afgørende single var 16-årige Thea Amalie Nielsen foran 2-0 i sæt og 9-5 i tredje sæt, inden det alligevel endte med et 2-3 nederlag.


- Vi er selvfølgelig skuffede lige nu, fordi vi var så tæt på. Før kampen var vi tippede som underdogs, så det at vi var så tæt på, er selvfølgelig fedt, men også rigtig ærgerligt, siger Sophie Walløe.


Sophie Walløe og Thea Amalie Nielsen, der før EM aldrig havde spillet en double sammen, var seedet sidst i holdturneringen, som begyndte søndag. I gruppespillet slog de først Rumænien og Rusland, inden et nederlag til Polen parrede dem med forhåndsfavoritten Tyrkiet i semifinalen.


- Medaljen er en positiv overraskelse, og pigerne har spillet en god turnering. Men de er forståeligt ærgerlige over, at det lige nøjagtig glipper i dag, siger landstræner Christoffer Petersen.


Resultaterne styrker dog duoens tro på det fremtidige makkerskab.


- Det er selvfølgelig altid fedt at vinde en medalje. Det er første gang, jeg er med, så jeg havde ingen forhåbninger. Men ud i fremtiden giver det selvfølgelig bold på tanden for mere, specielt når vi var så tæt på, siger Thea Amalie Nielsen.


Holdmedaljen er Danmarks anden ved EM i Slovenien. Lørdag vandt Sophie Walløe sølv i single, da hun tabte finalen til den paralympiske mester Natalia Partyka.

 

Det danske hold

Peter Rosenmeier
Klasse 6

Alder: 33 år
Bopæl: Malmø
Klub: I.H. Aalborg
Handicap: Arm- og bendefekter
SoMe: www.facebook.com/Rosenmeiertt

 

Sophie Walløe

Klasse 10

Alder: 17 år

Bopæl: Søborg

Klub: Brønshøj

Handicap: Medfødt hofteskred

 

Martin Lund Nielsen

Klasse 10

Alder: 24 år

Bopæl: Hirtshals

Klub: B75

Handicap: Nedsat mobilitet i højre arm

 

Thea Amalie Nielsen

Klasse 10

Alder: 16 år

Bopæl: Låsby

Klub: Silkeborg Bordtennisklub

Handicap: Cerebral Parese (CP)

SoMe: www.instagram.com/thea_a_nielsen

 

Følg med i EM

Livestreaming: www.youtube.com/channel/UCjSxVySND0aWTkisWbbs9tQ

EM-hjemmesiden: www.epint2017.com

Danmarks para-atleter på Facebook: www.facebook.com/danmarktilpl


Seneste Nyheder

VM-guld til Lisa Kjær Gjessing i parataekwondo
Lisa Kjær Gjessing jagter fjerde VM-titel i parataekwondo
5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Dansk afbud til VM i parasvømning i Mexico
20 danske atleter til europæisk ungdomsstævne i Italien
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster