Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

IPC-præsident Andrew Parsons og IOC-præsident Thomas Bach på IOC-kongressen i Lima, Perud. Foto: Greg Martin/IOC
IPC-præsident Andrew Parsons og IOC-præsident Thomas Bach på IOC-kongressen i Lima, Perud. Foto: Greg Martin/IOC
 

Paris og Los Angeles tildelt OL og PL i 2024 og 2028

Opdateret d. 15-09-2017

Efter Rio 2016 og Tokyo 2020 vender de Paralympiske Lege tilbage til Europa i 2024, hvor Paris vil skabe paralympisk historie og afholde de mest succesfulde, tilgængelige og bæredygtige lege hidtil.

 

I en historisk beslutning har den Internationale Olympiske Komité (IOC) onsdag tildelt Paris og Los Angeles værtskabet for de Olympiske og Paralympiske Lege (PL) i henholdsvis 2024 og 2028. Det er første gang, at to værter udpeges på samme tid.

 

Den nyvalgte præsident for den Internationale Paralympiske Komité, Andrew Parsons, deltager på IOC-kongressen i Lima, Peru, og han glæder sig over, at både Paris 2024 og Los Angeles 2028 har ambitiøse planer for PL.

 

- Jeg er begejstret over de muligheder, både Paris og Los Angeles giver for at videreudvikle den paralympiske bevægelse, og jeg ønsker begge byer hjerteligt tillykke. Jeg håber, at vi ved at arbejde tæt sammen kan sikre, at legene ikke bare samler de bedste para-atleter, men også hele verden i form af tilskuere og tv-seere, siger Andrew Parsons, der som IPC-præsident også bliver medlem af IOC.

 

Både det franske og amerikanske bud er karakteriseret som bæredygtige og har fokus på at bruge eksisterende eller midlertidige faciliteter og anlæg, historisk lav CO2-udledning og brug af offentlig transport.

 

Den parisiske organisationskomité har desuden allerede meldt ud, at målet er at skabe historiens mest succesfulde Paralympiske Lege. De ambitiøse planer har både fokus på social forandring og inklusion, et nationalt træningscenter for Frankrigs eliteatleter med handicap samt tilgængelighed i Paris generelt og i den olympiske og paralympiske by i særdeleshed.

 

I Parasport Danmark hilses IOC-beslutningen derfor velkommen.

 

- Set med danske øjne bliver Paris en rigtig god vært, og det kan blive fantastisk for både atleter, tilskuere og supportere hjemme i stuerne. Den danske presse vil få gode betingelser for at følge legene tæt og servicere det danske publikum, som forhåbentlig også vil udnytte muligheden for at støtte de danske para-atleter på de parisiske arenaer. Samtidig nyder parasporten større og større respekt og bevågenhed i Frankrig, og det lover godt for den generelle interesse i PL, siger Parasport Danmark-formand Karl Vilhelm Nielsen.

 

Paris har aldrig tidligere været vært for de Paralympiske Lege, men legenes placering i den franske hovedstad i 2024 markerer 100-året for OL i Paris i 1924.


Seneste Nyheder

VM-guld til Lisa Kjær Gjessing i parataekwondo
Lisa Kjær Gjessing jagter fjerde VM-titel i parataekwondo
5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Dansk afbud til VM i parasvømning i Mexico
20 danske atleter til europæisk ungdomsstævne i Italien
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster