Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

 

HOLD GLAD styrker parasporten på Nordfyn

Opdateret d. 16-08-2017

Af Tine Marlene Jørgensen

Otterup Håndboldklub (OHK) starter det første håndboldhold for børn og unge med udviklingshandicap på Nordfyn. Tilbuddet er døbt HOLD GLAD.

 

For et år siden blev Otterup Håndboldklub (OHK) kontaktet af Birgitte Vangsgaard fra Støttegruppen Nordfyn – en gruppe, der arbejder for bedre idrætsvilkår for børn med handicap/udviklingshandicap og særlige behov. Birgitte Vangsgaard havde set OHK’s kampagne “kom og spil med os - der er også et hold til dig”, og ville høre om der var mulighed for, at OHK kunne lave et hold for børn med udviklingshandicap.

 

Den udfordring tog Børne- og Ungdomsbestyrelsen i OHK op, og efter et helt års grundigt forarbejde er klubben nu klar til at tilbyde HOLD GLAD for børn og unge i alderen 5-18 år med udviklingshandicap. Stine Larsen, børne- og ungdomsformand i OHK, fortæller:

 

- Vi har brugt lang tid på forarbejdet. Dels for at skaffe viden, så vi som klub kunne tilbyde et godt produkt og dels med at finde en kvalificeret træner, som ved hvordan man arbejder med den målgruppe.

 

Valget faldt på Alex Skrælund, som bor i Næsby og som gennem flere år har trænet børn med særlige behov. Alex er også idrætsmedarbejder i Parasport Danmark, så klubben har sikret, at de har den fornødne knowhow. Derudover suppleres holdet med to assisterende trænere, Victor Petersen og Rasmus Rendboe, som begge selv spiller i OHK. 

 

Hold Glad

Børn og unge med et udviklingshandicap har ofte svært ved at deltage i sport på lige fod med andre børn. De kan opleve nederlag. Og der findes ikke ret mange tilbud til børn med udviklingshandicap i de almindelige foreninger. Derfor er mange af børnene udelukket fra at udfolde sig fysisk, få sved på panden og ikke mindst få trænet den motorik, der er ekstra vigtig i deres situation.

 

- Vi vil med HOLD GLAD gerne give dem de samme vilkår, som alle andre børn - på deres egne præmisser. I OHK er der plads til alle. Vi vil skabe et hold, hvor de kan udvikle sig og føle, at de er mega gode til det, de gør. Vi skal give dem en succesoplevelse, så de går glade hjem fra træning hver gang, fortæller Stine Larsen.

 

Træning hver anden tirsdag

HOLD GLAD er for børn og unge i alderen 5-18 år. Det starter op fra uge 33, og der trænes tirsdage i ulige uger kl. 17.00 - 18.00. Til jul vurderes det, om spillerne vil kunne holde til en halv time længere.

 

Træningen kommer til at bestå af fælles opvarmning og herefter vil træningen foregå ved forskellige poster alt efter niveau og lyst og endelig sluttes af med at spille på mål. Klubben lægger stor vægt på det sociale, så hver træning sluttes af med frugt i klublokalet.

 

Læs mere om holdet på www.ohk.dk eller kontakt Stine Larsen på mail sla@ohk.dk eller tlf: 5239 3809.




Seneste Nyheder

Otte danske medaljer ved EM for svømmere med Downs syndrom
Åben samling i paradressur til januar
Guldborgsund lægger veje til DM i paracykling
Musholm hædret som et af verdens bedste sportsbyggerier
Fitness skal være for alle: Tre projekter nytænker fitnesscentre
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster