Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Mohamed Hersi løber sig til en 6. plads på 5000 m ved VM i para-atletik i London 2017. Foto: Helene Wiesenhaan
Mohamed Hersi løber sig til en 6. plads på 5000 m ved VM i para-atletik i London 2017. Foto: Helene Wiesenhaan
 

Flot dansk punktum på VM i para-atletik

Opdateret d. 23-07-2017

Mohamed Hersi og Ebbe Blichfeldt lukkede og slukkede for Danmark ved VM i London, hvor de syv para-atleter har hentet to medaljer og otte top-10 placeringer.

 

Efter opløftende præstationer på 800 m og 1500 m var det favoritdistancen 5000 m, der var på søndagsmenuen for Mohamed Hersi (T20). Og danskeren løb en flot 6. plads hjem i tiden 15:43.20, der er en forbedring af sin personlige rekord med næsten 50 sekunder.

 

- Det var fantastisk, selvom det var vanvittigt hårdt. Det er en stor glæde, og jeg føler mig meget stolt. Jeg har sat personlig rekord i alle mine løb til VM, og det er kæmpe stort for mig, siger Mohamed Hersi.

 

Senere søndag var kørestolsracer Ebbe Blichfeldt i aktion som sidste dansker, da han kørte karrierens første VM-finale på 5000 m (T54). Her blev det til en dansk 9. plads i tiden 11:53.92.

 

Godkendt VM-facit

Danmark rejser hjem fra VM i para-atletik med to medaljer – begge til Daniel Wagner – og otte top-10 placeringer i bagagen. Derudover har næsten alle danskere sat personlige rekorder, hver gang de har været i aktion. Det er et resultat, der glæder landstræner Joachim Lund.

 

- Det har været noget nær optimalt. Vi ville gerne have taget en tredje medalje, men må glæde os over, at rigtig mange af vores atleter kommer i finaler og sætter personlige rekorder. Så det er absolut godkendt, og jeg synes også, det lover godt for fremtiden. Atleter som Christoffer Vienberg og Mohamed Hersi har kun været med et år og er virkelig på vej frem, siger landstræneren.

 

Næste store mål for det danske landshold i para-atletik er EM i august 2018 i Berlin.

 

Resultater

Finale, 5000 m kørestolsrace T54, mænd

1. Marcel Hug, Schweiz, 11:10.72

2. Rawat Tana, Thailand, 11:11.12

3. Alhassane Balde, Tyskland, 11:11.92

9. Ebbe Blichfeldt, Danmark, 11:53.92

 

Finale, 5000 m T20, mænd

1. Cristiano Pereira, Portugal, 14:29.80

2. Michael Brannigan, USA, 14:39.87

3. Pavlo Voluikevych, Ukraine, 15:01.59

6. Mohamed Hersi, Danmark, 15:43.20

 

Atleter

Mohamed Hersi

Alder: 22 år

Bopæl: København N

Klub: FIF Atletik og Motion

Handicap: Udviklingshandicappet

SoMe: www.facebook.com/Mohamed-Hersi-458114981057722

 

Ebbe Blichfeldt

Alder: 33 år

Bopæl: Sursee, Schweiz

Klub: Vejle IF

Handicap: Rygmarvsskadet

SoMe: www.facebook.com/Rolli-Wheelchair-Racing-Ebbe-Blichfeldt-301665533204511

 

Yderligere info

Samtlige resultater fra VM: https://www.paralympic.org/london-2017/schedule/info-live-results/lo2017/eng/zz/engzz_athletics-daily-competition-schedule.htm

Parasport Danmarks eliteatleter på Facebook: https://www.facebook.com/Danmarktilpl


Seneste Nyheder

VM-guld til Lisa Kjær Gjessing i parataekwondo
Lisa Kjær Gjessing jagter fjerde VM-titel i parataekwondo
5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Dansk afbud til VM i parasvømning i Mexico
20 danske atleter til europæisk ungdomsstævne i Italien
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster