Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

De fem nykårede danske mestre. Fra venstre: Camilla D.F. Christensen Grad V, Susanne Jensby Sunesen Grad IV, Stinna Tange Kaastrup Grad II, Tobias Thorning Grad III og Line Munk Madsen Grad I. Foto: Thomas Bisgaard/everhorsephoto.com
De fem nykårede danske mestre. Fra venstre: Camilla D.F. Christensen Grad V, Susanne Jensby Sunesen Grad IV, Stinna Tange Kaastrup Grad II, Tobias Thorning Grad III og Line Munk Madsen Grad I. Foto: Thomas Bisgaard/everhorsephoto.com
 

Spænding til det sidste ved DM i paradressur

Opdateret d. 08-07-2017

Af Louise Kastrup Lindgaard

Paradressurens to medaljevindere fra PL i Rio genvandt deres DM-titler, mens der i de øvrige tre grader blev kåret nye mestre.

 

Der var glædestårer både på banen og på sidelinjen, da Danmarksmesterskaberne for Paradressurryttere i dag blev afgjort med fem finaler i de fem grader, som paradressuren er inddelt i afhængig af, hvor lidt funktionsdygtig rytteren er.

 

De to storfavoritter, som begge vandt medalje ved PL i Rio i efteråret, genvandt deres titler. Det var Susanne Jensby Sunesen fra Thy, der med 19-årige CSK’s Que Faire sikrede sig sejren i grad 5. Fynske Stinna Tange Kaastrup genvandt også DM-titlen med Horsebo Smarties, som virkede lidt frisk i finale-küren.

 

- Det var godt, at Smarties var frisk, for det var jeg ikke. Han er aldrig for frisk, for han er lidt stor og tung, så han skal derop og spille for at det fungerer, så han var lige, hvor han skulle være i dag, fortæller Stinna Tange Kaastrup og fortsætter:

 

- Jeg har været lidt småsløj siden i går og gik helt kold på opvarmningen, så tak til ham for at klare programmet, for der var ikke meget hjælp at hente fra rytteren.

 

Nye mestre

I de tre øvrige grader i paradressuren, var der nye ansigter på toppen af skamlen. I grad 1 var det Line Munk Madsen, der vandt guldet med Alpe D’Huez. Line Munk Madsen er for nylig blevet nedgraderet til grad 1, som er for de ryttere med størst funktionsnedsættelse. Den 25-årige rytter fra Thy red kür til musikken fra filmen Avatar og fik stor ros for sit musikvalg, og smilet var ikke til at tage fejl af, da hun var færdig med küren – men i god jysk stil sagde hun:

 

- Starten var ikke så god, men resten var OK.

 

I grad 3 var det Tobias Thorning Jørgensen, der fik hængt guldmedaljen om halsen af Nick Elsass fra Elsass fonden og Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand. Den kun 17-årige

unge mand vandt guld i 2015 og red sig tilbage på sejrsskamlen med Bruunholms Caribian i en meget spændende og tæt kamp med den erfarne PL-rytter Caroline Cecilie Nielsen, der havde sin nye hest Davidoff med til DM for første gang, og vandt første afdeling af DM. Men i finalen måtte den nordsjællandske rytter se sig slået af den unge midtjyde, som red en rigtig fin kür, selvom han kom lidt foran musikken.

 

- Carribian var med mig hele vejen rundt, men rytteren skal bare lige et halvt gear tilbage, sagde Tobias efter guldridtet.

 

Decimaler gjorde forskellen

I grad fire og fem var konkurrencen også benhård. I grad 4 rider de to PL-deltagere fra Rio, Susanne Jensby Sunesen og Annika Lykke Dalskov Risom, og der blev gået til stålet i dagens kür, hvor Susanne Jensby Sunesen efter 1. afdeling havde lagt sig i spidsen. PL-sølvvinderen var også bedst i DM-finalen og sikrede sig endnu en DM-guld medalje og gjorde god reklame for sig selv med henblik på udtagelse til EM.

 

I grad fem var konkurrencen endnu hårdere. Det var decimalerne, der skilte de tre bedste ryttere efter 1. afdeling, men Camilla D. F. Christensen og Østergårdens Deleight var klart bedst i küren, og henviste  Line Kongensgaard og Alena til sølvmedaljen, mens Henrik Sibbesen blev nr. 3.

 

- Jeg er rigtig glad. Det har været en tæt kamp om mesterskabet, og vi har været presset til det yderste, så det var en lettelse, at det gik så godt, for vi kunne have vundet alle tre,” sagde Camilla D.F. Christensen efter sejren.

 

Den næste store opgave for paradressurrytterne er EM i Göteborg i slutningen af august, og landstræner Astrid Gemal udtager EM-holdet søndag.

 

 

Resultater DM Paradressur

Grad 1

GULD: Line Munk Madsen/Alpe D’Huez (Hundborg/Midtthy) – 139,461

 

Grad 2

GULD: Stinna Tange Kaastrup/Horsebo Smarties (Middelfart) – 144,533

 

Grad 3

GULD: Tobias Thorning Jørgensen/Bruunholms Caribian (Hejlsminde) – 141,013

SØLV: Caroline Cecilie Nielsen/Davidoff (Vallensbæk) – 140,196

 

Grad 4

GULD: Susanne Jensby Sunesen/Thy’s Que Faire (Hundborg/Midtthy) – 146,396

SØLV: Annika Lykke Dalskov/Aros A’Fenris (Dalumgård) – 142,665

 

Grad 5

GULD: Camilla D.F. Christensen/Østergårdens Deleight (Fyns) – 143,992

SØLV: Line Kongensgaard/Alena (Arden) – 140,590


Seneste Nyheder

De Olympiske og Paralympiske Lege samles i DIF
VM i parasvømning udsættes
Danske mestre i paragolf kåret på Fyn
International turnering i kørestolscurling til Tårnby
Kvindelandsholdet i goalball er EM-klar
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster