Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Martin Højland Nielsen er både en dygtig atlet og en god træner. Foto: Kristian Bang Larsen
Martin Højland Nielsen er både en dygtig atlet og en god træner. Foto: Kristian Bang Larsen
 

Martin Højland løber forrest

Opdateret d. 30-06-2017

Af Kristian Bang Larsen

Som eliteatlet og træner viser Martin Højland Nielsen nye veje for mennesker med udviklingshandicap.

 

Den 2. april løb 24-årige Martin Højland Nielsen sig til sit hidtil største resultat, da han gennemførte Berlin halvmaraton i tiden 1.19.35. Det er den hurtigste halvmaraton-tid for en dansk løber med et udviklingshandicap, der er registreret.

 

- Det var fedt, der var virkelig god opbakning. Jeg gav også high-fives til nogen børn. Jeg tror det var det, der lige gav den sidste, fortæller Martin Højland Nielsen, en muskuløs ung mand, der på en gang fremstår beskeden og fyldt med selvtillid.

 

Martin er en af Danmarks allerbedste atleter med et udviklingshandicap. Hver uge i vinterhalvåret løber han mellem 100 og 130 kilometer, om sommeren lidt mindre. Hans dedikerede tilgang til idrætten og hans tålmodige og rolige personlighed, har ledt ham over i trænergerningen.

 

I tre år har han trænet et lille løbehold hos fritidsklubben KIFU, og siden sidste sommer har han haft status af "elev med særlige opgaver" på Idrætsskolen for udviklingshæmmede i København, hvor han går på fjerde år. Det betyder blandt andet, at han hjælper til med træningen i en række idrætter.

 

- Vi bruger ham som foreviser af nogle øvelser, og som støtte for nogle af de andre elever. Martin er meget tålmodig og super til at forklare ting, siger Mads Henriksen, der er lærer på skolen.

 

Både som træner og løber viser Martin nye veje for mennesker med udviklingshandicap. Der er mange fordomme på området, men Martin viser hvor meget udviklingshæmmede kan, hvis de får lov og støtte.

 

- Martin er en kæmpe ressource her. Jeg oplever, at han er glad for det. Det giver noget i hans liv og det giver noget til de andre elever, fortæller Mads Henriksen. Det er Martin Højland enig i:

 

- Jeg er meget stolt over at have fået de her opgaver. Jeg er den første i idrætsskolens historie der har fået dem, siger Martin Højland Nielsen.

 

Læs den fulde artikel om Martin Højland Nielsen i det nye nummer af Parasport ved at klikke her.

 

Læs også artiklerne:

  • John Petersson vil til tops i parasporten - interview med "Piskeriset", der stiller op til formandsposten i IPC, og kan blive den højst placerede dansker i den internationale idrætsverden. 
  • Det bedste fra Special Olympics World Games 2017 - Danmark prægede megaeventen både sportsligt og i kulisserne.
  • Casper fandt tilbage til idrætten - synshandicappede Casper havde droppet idrætten indtil projekt Superleder hjalp ham i gang med atletikken.   

Parasport kan læses online ved at klikke her.

 

Parasport kan læses direkte på parasport.dk (egnet til højtlæsningsfunktion) ved at klikke her.

 

Den trykte udgave af medlemsbladet Parasport er gratis for medlemmer af foreninger under Parasport Danmark. Skriv til abonnement@parasport.dk hvis du vil abonnere.


Seneste Nyheder

Danske mestre i paragolf kåret på Fyn
International turnering i kørestolscurling til Tårnby
Kvindelandsholdet i goalball er EM-klar
Paris og Los Angeles tildelt OL og PL i 2024 og 2028
JYSK forlænger hovedsponsoratet med Parasport Danmark til 2021
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster