Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Special Olympics fodbold i Tune. Foto: Thomas Sjørup
Special Olympics fodbold i Tune. Foto: Thomas Sjørup
 

Ny Facebook-konkurrence hylder Special Olympics-idrætten i Danmark

Opdateret d. 11-05-2017

Det Faglige Hus og Parasport Danmark vil sætte fokus på de mange fantastiske initiativer og aktiviteter i de danske Special Olympics-klubber. Derfor lancerer parterne den 17. maj en Facebook-konkurrence, der præmierer det bedste billede på god holdånd eller glæde ved sport med 5.000 kroner.

 

Special Olympics-idrætten i Danmark er i storform i 2017. Flere initiativer og aktiviteter for personer med udviklingshandicap har opnået landsdækkende anerkendelse, mens 14 udvalgte vintersportsatleter har repræsenteret landet ved World Winter Games i Østrig.

 

For at give endnu flere Special Olympics-hold lyst til at vise sporten og fællesskabet frem til inspiration for andre, lancerer Det Faglige Hus og Parasport Danmark i maj en konkurrence, der vil belønne det mest populære fan-opslag på Special Olympics Danmarks Facebook-side. Her er det brugerne, der bestemmer vinderen, og hvem der skal præmieres med 5.000 kroner.

 

- Konkurrencen handler om at engagere hele Special Olympics Danmark i at skabe endnu mere opmærksomhed omkring de mange gode idrætsmuligheder, der er startet op for personer med udviklingshandicap i hele landet. Samtidig er det en mulighed for at hylde de mange gode initiativer rundt om i klubberne, siger Søren Jul Kristensen, der er breddechef i Parasport Danmark.

 

Det er Special Olympics topsponsor Det Faglige Hus, der leverer pengepræmierne i konkurrencen, som også belønner nummer to og tre med henholdsvis 2.000 kroner og 1.000 kroner.

 

Alle Special Olympics-hold under Parasport Danmark kan deltage i konkurrencen.

 

FAKTA: Sådan foregår konkurrencen

Konkurrencen afvikles på Special Olympics Danmarks’ Facebook-side i perioden 17. maj til og med 31. maj. Her dyster de deltagende hold om at få flest likes, og vinderen samt nummer to og tre annonceres den 1. juni 2017.

  1. Del et opslag med jeres hold på Special Olympics Danmarks Facebook-side www.facebook.com/sodanmark. Det kan fx være i form af et billede, der viser jeres fantastiske holdånd eller begejstring ved at dyrke sport sammen. I opslaget skal I angive hold- og klubnavn, og I må gerne give en grund til, at netop I skal vinde.
  2. Dit hold deltager i konkurrencen, når Parasport Danmark har delt det på Special Olympics Danmarks Facebook-side. Kun Special Olympics-hold, der er medlem af Parasport Danmark, kan deltage.
  3. Like! Og spred budskabet. Frem til og med 31. maj er det muligt at stemme på de bedste opslag ved at give det et like på Special Olympics Danmarks Facebook-side.
  4. Den 1. juni udpeges vinderne af Parasport Danmark og Det Faglige Hus, og præmierne udbetales.

 

FAKTA: Regler for konkurrencen

  1. Et hold kan kun deltage med ét billede eller én video. Det første opslag, der bliver godkendt og delt på Special Olympics Danmarks Facebook-side er bindende.
  2. Fan-opslag på Special Olympics Danmarks Facebook-side fra dags dato og frem til konkurrencens startdato den 17. maj kan deltage, hvis de lever op til anførte kriterier, men vil først blive godkendt, når konkurrencen går i luften.
  3. Det er udelukkende likes, der er synlige på Special Olympics Danmarks Facebook-side, der tæller med i konkurrencen.
  4. Parasport Danmark godkender og deler fan-opslag hurtigst muligt på Special Olympics Danmarks Facebook-side – altid inden for 24 timer.
  5. Parasport Danmark kan til enhver tid fjerne et opslag fra konkurrencen, hvis der opstår en situation, hvor det skønnes at være hensigtsmæssigt.

 

Spørgsmål til konkurrencen?

Kontakt Jannik Lund Andersen, kommunikationskonsulent i Parasport Danmark på E-mail jla@parasport.dk


Seneste Nyheder

Danske mestre i paragolf kåret på Fyn
International turnering i kørestolscurling til Tårnby
Kvindelandsholdet i goalball er EM-klar
Paris og Los Angeles tildelt OL og PL i 2024 og 2028
JYSK forlænger hovedsponsoratet med Parasport Danmark til 2021
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster