Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Cathrine Rosengren har aldrig opfattet sig selv som handicappet og har altid spillet badminton i almindelige klubber. Nu satser hun på PL i 2020 i Tokyo. Foto: Allan Høgholm / Badminton Danmark
Cathrine Rosengren har aldrig opfattet sig selv som handicappet og har altid spillet badminton i almindelige klubber. Nu satser hun på PL i 2020 i Tokyo. Foto: Allan Høgholm / Badminton Danmark
 

Badminton satser stort

Opdateret d. 23-03-2017

Af Kristian Bang Larsen

Badminton Danmark har enorme ambitioner på parabadminton-området. Målet er paralympiske medaljer, og den 18-årige europamester Cathrine Rosengren er et godt bud på en medaljetager i Tokyo 2020.

 

For et år siden havde ingen spået Cathrine Rosengren en stor badmintonkarriere. Den nyoprykkede senior med den stive venstrearm havde aldrig været udtaget til et landshold og spillede i de lavere divisioner for sin klub Solrød Strand. 

 

Men i oktober sidste år blev hun som 17-årig europamester i parabadminton.

 

– Det var superfedt, men jeg var også meget nervøs. Det burde jeg ikke være, for det var ikke tætte kampe. Men der var meget nyt at skulle rumme, fortæller Cathrine Rosengren, der i dag er 18 år.

 

Føler sig ikke handicappet

Cathrine Rosengren har aldrig opfattet sig selv som handicappet og har altid spillet badminton i almindelige klubber. Da hun blev født, fik hun ødelagt en del af nerverne i venstre arm. Det betyder, at armen er meget stiv, og at hun ikke kan løfte den over skulderhøjde. Især da hun var yngre, gav det hende nogle balanceproblemer, men blandt andet badmintontræningen har hjulpet på det.

 

– Jeg føler mig ikke påvirket af skaden, og jeg har altid fundet mine egne måder at gøre tingene på, fortæller hun.

 

Derfor var hun også noget skeptisk, da Nicolaj Knudsen fra Badminton Danmark sidste år i august henvendte sig for at høre, om hun havde lyst til at stille op i parabadminton-turneringer. Et oktober-EM i Holland ventede få måneder senere.  

 

– Jeg tænkte over det i et stykke tid. Jeg snakkede også med mine veninder om det, for jeg ville ikke have, at de skulle se mig som handicappet. Men jeg talte med Nicolaj, og han mente, at jeg kunne komme langt og måske tage en medalje. Det var den eneste grund til, at jeg tog af sted. Men så var det jo ret fedt, fortæller Cathrine Rosengren.

 

Satser på PL

Cathrine Rosengrens EM-triumf er et resultat af Badminton Danmarks store satsning på parabadminton. Fjerbold-sporten med de stærke danske traditioner er nemlig i 2020 for første gang på det paralympiske program.

 

– Vi arbejder pt. målrettet for at rekruttere flere spillere med bevægelseshandikap til et nyt eliteprogram frem mod 2020 i Tokyo,fortæller Brian Bach Moesgaard, der er eventchef i Badminton Danmark og hovedansvarlig for parabadminton-satsningen. Målet for fjerboldforbundet, er at tage paralympiske medaljer i 2020 i Tokyo.

 

- Vi ser meget frem til de Paralympiske Lege. Hvis de ’rigtige’ klassificeringer ender på programmet, har vi nogle gode bud på medaljer til Danmark, siger Brian Bach Moesgaard.

 

Og får Cathrine Rosengren muligheden for at komme til PL, er hun indstillet på at tage den.

 

– Jeg vil vildt gerne med. Jeg vil gå hårdt efter at komme med, og så skal jeg også træne mere. Det ville være en kæmpe oplevelse. Jeg ville gøre alt for at få en medalje, siger hun.

 

Læs den fulde artikel om Badminton Danmarks para-satsning, der også inkluderer Special Olympics og integration i almen-stævner, i det nye nummer af Parasport ved at klikke her.

 

Læs også artiklerne:

 

  • Sammenholdet vinder. Parasport er også fællesskab og sammenhold. Vi har besøgt omklædningsrummene i to parasport-klubber.
  • Forældrens den svære balance. Opbakning og engagement fra forældre er en forudsætning for, at børn og unge bliver aktive i parasporten.
  • Ulandsarbejdet har gjort en forskel - i Ghana, Uganda og Nepal.

 

Parasport kan læses online ved at klikke her.

 

Parasport kan læses direkte på parasport.dk (egnet til højtlæsningsfunktion) ved at klikke her.

 

Den trykte udgave af medlemsbladet Parasport er gratis for medlemmer af foreninger under Parasport Danmark. Kontakt abonnement-service ved Marianne H. Jensen på mhj@dhif.dk hvis du vil abonnere.


Seneste Nyheder

VM-guld til Lisa Kjær Gjessing i parataekwondo
Lisa Kjær Gjessing jagter fjerde VM-titel i parataekwondo
5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Dansk afbud til VM i parasvømning i Mexico
20 danske atleter til europæisk ungdomsstævne i Italien
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster