Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Arne Christensen var både stolt og lettet, da han havde gennemført verdens hårdeste skiløb.
Arne Christensen var både stolt og lettet, da han havde gennemført verdens hårdeste skiløb.
 

Invitation: Se dokumentarfilm om Arne Christensens deltagelse i Arctic Circle Race

Opdateret d. 13-02-2017

Danske Arne Christensen gennemførte i april 2016 som den første blinde nogensinde verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race. Det er der nu kommet en dokumentarfilm ud af, som kan ses den 25. februar 2017 i biografen Reprisen i Holte.

 

Det var en på alle måder fantastisk præstation, da Arne Christensen kom i mål efter at have gennemført Arctic Circle Race på 160 km. Løbet køres over tre dage  i området ved Sisimiut i Grønland, og der overnattes i teltcamp på sneen i to nætter.

 

Arne endte som nummer 110 ud af de 159 deltagere, og han blev den bedst placerede i aldersgruppen over 60 år. Præstationen gav ham blandt andet en meget velfortjent nominering til Kulturministerens Handicapidrætspris 2016.


Med på turen havde Arne Christensen et hold bestående af fire ledsagere samt filmproducenten John Christensen fra Ireland Road Production. Han har efterfølgende produceret dokumentarfilmen "Spor i mørket", som der nu er mulighed for at se. Den byder på en sjælden indsigt i de voldsomme fysiske og mentale udfordringer, det var for Arne at gennemføre - og på fantastiske optagelser i den smukke og barske grønlandske natur.

 

Filmen vises lørdag den 25. februar 2017 kl. 10.30 til kl. 12.30 i biografen Reprisen, Øverødvej 10, 2840 Holte.

 

Alle er velkomne. Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig, så send en mail til Arne på acvirum@gmail.com - og husk at skrive, hvor mange billetter du ønsker.

 

 

 




Seneste Nyheder

VM-guld til Lisa Kjær Gjessing i parataekwondo
Lisa Kjær Gjessing jagter fjerde VM-titel i parataekwondo
5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Dansk afbud til VM i parasvømning i Mexico
20 danske atleter til europæisk ungdomsstævne i Italien
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster