Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

 

Flotte danske resultater ved NM i skydning

Opdateret d. 15-08-2011

I dagene 11.-14. august deltog 11 danske skytter ved de Nordiske Mesterskaber i skydning, der blev afholdt i den svenske by Kinna. Stævnet bød på flere danske medaljer.

 

Skytterne er inddelt i klasser efter graden af deres handicap. SH1-klassen er for skytter med mindst funktionsnedsættelse, SH2 er for skytter med lidt større funktionsnedsættelse og SH3 er for blinde/svagtseende (elektronskydning).

På førstedagen blev det til en dansk guldmedalje til Lone Overbye med 349 i SH1 luftpistol. Lone skyd sig tidligere på dagen til en sjetteplads på 50 m i SH2.
 

I SH1-klassen på 50 m fik Berit Gejl en sjetteplads i finalen med 575 point ud af 600 mulige, og Petri Brask-Nielsen fik 543 point. Mindre godt gik det for Jens Frimann og Kazimier Mechula, der med henholdsvis 553 og 529 ikke levede op til vanlig standard.


Mere dansk metal

De følgende dage bød igen på medaljer til de danske skytter. I SH1 liggende skød Kazimier mechula sig til en guldmedalje med 597 point, og Jens Frimann fik en bronze ligeledes med 597 point.

I SH2 liggende blev det til en sølvmedalje til Jonas Andersen med 599 point og en fjerdeplads til Lone Overbye med 596 point, mens Jan Kristensen skød 590 point.

Rent dansk opgør

SH3-rækken - for blinde/svagtseende - blev et rent dansk anliggende, idet de fire deltagere i både stående og liggende alle var danskere. I liggende blev Lene Christensen nr. 1 med 599, Anne Sofie Jensen blev nr 2 med 597, mens Stein Pedersen og Christian Bauch blev henholdsvis nr 3 og 4. Det samme gjorde sig gældende i stående, hvor Lene skød 582, Anne Sofie 574 (hvilket var en forbedring af hendes personlige rekord med 19 point), Stein Pedersen 543 og Christian Bauch 540. 

 

Flot holdguld i stående skydning
På sidstedagen blev det til både guld og bronze til de danske skytter. I SH1 stående skød Kazimier Mechula sig til en bronzemedalje, da han med 564 point for en kort bemærkning gjorde comeback i stående, som han ikke har skudt siden De Paralympiske Lege i Beijing i 2008. I samme disciplin blev det til en fjerdeplads med 550 point til Jens Frimann i hans debut i stående, mens Petri Brask-Nielsen tog sig af femtepladsen med 457. De tre skytter tog sig også af holdguldet i stående.

 

De danske skytter kan se tilbage på nogle gode dage ved NM i Sverige, som gav mange gode resultater, og som viste, at de danske skytter godt kan være med, når det gælder.

 

Det danske hold bestod af følgende 11 skytter:

 

Lene Christensen

Anne Sofie Jensen

Stein Pedersen

Christian Bauch

Lone Overbye

Jonas Andersen

Jens Frimann

Petri Brask-Nielsen

Berit Gejl

Jan Kristensen

Kazimier Mechula


Seneste Nyheder

VM-guld til Lisa Kjær Gjessing i parataekwondo
Lisa Kjær Gjessing jagter fjerde VM-titel i parataekwondo
5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Dansk afbud til VM i parasvømning i Mexico
20 danske atleter til europæisk ungdomsstævne i Italien
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster